Arktisk Sort Sol - når titusind arktiske gæs formørker himlen

Arktisk Sort Sol eller Solformørkelse er når titusind arktiske gæs letter på en gang! Det er en stor og meget vild oplevelse - flottere end Sort Sol. Der er muligt for at opleve det i foråret. Det er gæs der er på vej til det nordlige Skandinavien, Svalbard og Sibirien, der nu samles i store flokke. De græsser og hviler sig inden den store tur.. Der kan i perioder være over 75.000 gæs i marsken langs Vadehavet.

 

I marsken kan du opleve:

Natur - Grå Sol, Sort Sol, vadefugle, havørn, vandrefalk, snapseurter...

Gastronomi - kød fra Vadehavslam, salturt (kveller) og specialiteter fra marsken. Spiser du i på Kolvig i Ribe , kan du smage specialiteterne.

Historie - Stormfloderne, Det Fremskudte dige, Ribes Vikinger, Mandø etc.

Se billederne af 10.000  arktiske gæs - klik på fotoet.

 

Sådan oplevede jeg det

Arktisk Solformørkelse omkring Ribe

Der var omkring 10.000 arktiske gæs. De blev jaget op af en havørn. I vild panik fløj de alle op. Fantastisk. Og så med den solnedgang som baggrund. Det var en stor og helt vild oplevelse, flottere end Sort Sol. Se billederne -klik her.

 

Jeg sad længe derude - hørte stor regnspove og bekkasiner. Pludselig sad jeg midt i en stor flok viber, der ikke kunne se mig i mørket – et par hundrede stykker vil jeg tro. De fløj i sidste øjeblik udenom mig i kort afstand.

 

Og så nød jeg ellers bare stilheden, solnedgangen og min kaffe.


Aktørerne i denne ”arktiske Solformørkelse” var hovedsagelig Bramgæs. Læs mere om denne lille smukke gås her.

 

Næste tur er i efteråret.

Oktober, november - tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked.

 

Nyheder

Hvis du vil holdes orienteret så tilmeld dig nyhedsbrev, opgiv navn, adresse og telefon nr. - klik her.

 

Ønsker du at jeg arrangerer en tur for familien eller foreningen kan du kontakte mig på telefon 30 42 28 24 eller sende en mail med dine ønsker.

 

Naturguider.dk • Ejsbølvej 23 • 6100 Haderslev

naturguider.dk