Efterårets farver, en fotoworkshop med digital kamera. 

En fotoworkshop i Haderslev Tunneldal med de flotte efterårsfarver, hvor vi finder de gode motiver. Her skal vi fotografere natur, dyr og fugle. Du lærer at bruge dit digitalkamera og får gode råd og tips til motiver, lys og indstillinger.

Vi fotograferer efterårets farver i skov og på eng, så du får nogle flotte fotos med hjem. Samtidig fortæller jeg om områdets historie, dyrelivet og naturen.

På turen kan du fotgrafere:

Natur - Skov, eng, svampe, gamle træer, krondyr, dådyr. Vi ser også istidens spor i landskabet. Et rigt dyre og fugleliv undervejs. Måske også en flot solnedgang og en brølende hjort.

 

Historie - Industriens vugge, møllerne, vandet, borgen, kanalerne etc.

 

Se fotos fra mit galleri - klik på fotoet.

 

Eftermiddagstur: Nyd efterårets farver, fotografer kronhjorten og mærk historiens vingesus. En tur gennem en østjysk tunneldal fra Nørskovgård, gennem dyrehaven, forbi det genoprettede Hindemade og videre i tunneldalen til isfuglens redekasser ved Christiansdal Vandkraftanlæg. Hvis tiden tillader det går vi videre til Tørning Mølle, med borghøjen, hvor vi fotograferer de fantastiske træer, der er over 200 år gamle. Vi gør et par ophold undervejs på udsigtspunkter.

Retur gennem Pamhule skov til Nørskovgård, som vi når lige før solnedgang. Nu er kronhjorten fremme på sletten med sin hjord af hinner, som han forsvarer mod rivaler. Vi slutter turen her og spiser den medbragte madpakke til lyden af kronhjortens dybe brøl og er vi heldige kan solnedgangen herfra være utrolig flot.

 

Tips og gode råd når du skal fotografere

Undervejs er der tips og gode råd, når du ønsker at fotograferer efterårets flotte farver i skov og på eng. Efter turen får du tilsendt artiklen "Efterår" med de tips og gode råd, vi har gennemgået på turen.

 

Haderslev tunneldal i efterårets farver.

Tid: Næste tur forventes en hverdag i oktober. Turen planlægges efter vejret.  Fra Kl. 14 til solnedgang, en dag hvor vejrudsigten lyder lovende. Få besked, opgiv tur, navn, adresse og telefonnr, tilmeld dig her.

 

Turen:  Tager vi hele turen er den ca. 13 km på skovveje og stier i kuperet terræn - men vi indretter dagens tur efter dig og de øvrige deltagere, de aktuelle motiver, lyset osv., så du får nogle flotte motiver med hjem. Turen kan så kortes ned til 5 - 8 km. 

 

Medbring: Travesko, vindtæt og varmt tøj efter vejret, madpakke etc. og selvfølgelig dit kamera eller smartphone.

 

Mødested: Naturskolen Nørskovgård, Nørskovgårdvej 24, 6100 Haderslev.

 

Pris: 185 kr./person. Betales ved turens start. 

Prisen er inkl. artiklen "Guide til de gode efterårsmotiver" som du får tilsend med mail.

 

Tilmelding: Tidspunktet følger. Max 10. deltagere.

 

Nyhedsbrev: Tilmeld dig og få det næste nyhedsbrev - klik her.

 

Ønsker du at jeg arrangerer turen for en forening eller klub, kan du kontakte mig på telefon 30 42 28 24 eller sende en mail med dine ønsker.

 

Naturguider.dk • Ejsbølvej 23 • 6100 Haderslev

naturguider.dk