"De maleriske motiver" fotokursus - fotoworkshop på Aarø i maj med dit eget SLR/system kamera

Tag med på denne fototur til Aarøs dejlige natur, hvor du lærer at tage spændende fotos af maleriske motiver. Fotos, som du kan forstørre og hænge op på væggen eller bruge til at male efter. Du lærer at bruge dit eget digitalkamera på dette grundkursus med naturfotografen som guide. På turen rundt på øen finder vi de aktuelle motiver og gennemgår de indstillinger du skal bruge til de gode billeder.

 

Motiver og indstillinger:

Blomster og insekter - med makro bl.a. blomster med insekter og sommerfugle

Fugle og dyr - med tele, bl.a. motiver

af gallowaykvæget, andefugle etc. 

Landskabet - med vidvinkel motiver fra havnen, stranden, vandet og naturen.

Teknik - ISO, hvidbalance, histogram og billedstørrelse er nogle af de punkter vi kommer ind på undervejs.

Se fotos fra Aarø - klik på fotoet.

 

Lær at bruge dit eget digitalkamera

Du kender måske slet ikke alt det dit digitalkamera kan! Hvis ikke, så er du en af dem, der med fordel kan tage med på denne ”fotosesion” til en lille idyllisk ø i Lillebælt - Aarø. På turen vil vi finde de aktuelle motiver, til dine personlige billeder og du lærer hvordan du indstiller hvidbalance, ISO osv., så du får de bedste fotos i stor opløsning. Det er en fordel hvis du inden turen har læst din brugsanvisning og prøvet de forskellige indstillinger. Og husk at tage brugsanvisningen med på turen. Kurset er primært for deltagere med et  spejlrefleks (SLR) eller system kamera med udskiftelig optik. Har du et Nikon spejlrefleks får du mulighed for at prøve forskellig optik.

 

Aarø er ideel til en fototur

Aarø har lidt af hvert. Her er der en havn, et fiskermiljø og en hyggelig landsby. Der er bulladen, fyrtårnet og julekirken. Der er gallowaykvæget og der er naturstranden. Kort sagt, der er motiver af enhver art, til de billeder, som du vil male i vinter eller de fotos du vil hænge op på væggen.

 

Jeg har tilrettelagt en vandretur på øen, hvor vi vil finde årstidens bedste motiver og vi kommer på nogle af de spændende steder, bl.a. stranden, bulladen etc. 

Madpakken spiser vi undervejs og vi slutter af med kaffe på Brummers Cafe.

Du får også et lille hæfte med "Naturfotografens ABC". Det er de gode råd og tips, vi har været igennem i dagens løb. Den tilsendes med mail efter turen.

 

 

Dato: En dag i maj fra  kl. 9 til ca. 14.  Der er max. 12 pladser på dette kursus. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked om hvornår. 

 

Medbring: Travesko/støvler, vindtæt tøj, kamera, brugsanvisning, madpakke, vand, siddeunderlag etc.

Kaffen købes på Brummers Cafe.

 

Mødested: Årøsund, ved færgen til Aarø, kl. 9.

Parkering ved fiskerihavnen.

 

Pris weekend: 350 kr. pr. person.

Pris incl. færgeoverfart og "Naturfotografens ABC"

Betales ved turens start. Kaffe mm. betaler du selv.

 

Tilmelding: Bliver ca. en uge før efter først til mølle princippet.

Der kan max. være ca. 12 personer med pr gang. Tilmeld dig gerne nu og opgiv navn, adr. telf. og kameramærke.

Tilmelding -klik her.

Eller send en SMS til 30422824 med de  samme oplysninger.

 

Naturguider.dk • Ejsbølvej 23 • 6100 Haderslev

naturguider.dk