Sangsvaner fra Sibirien gav koncert i vinterkulden i Hejlsminde bugt

I vinteren 2010 opførte 250 sangsvaner i Hejlsminde Bugt en fascinerende ”opera”. De udstødte høje trompeterende lyde, der kunne høres vidt omkring. De stod som flotte silhuetter på isen eller sejlede majestætisk rundt i tågen mellem isflager. Selvom vi oplevede den koldeste december i mange år, så var Danmark nærmest et ”Slaraffenland” for disse arktiske sangsvaner. Om vinteren vil de hellere "græsse” på vore stubmarker, end i det iskolde Nordskandinavien eller Sibirien hvor de yngler, men hvor der er mangel på føde.

Dem og de andre vintermotiver vil vi fotografere.

 

Sangsvane (foto) - gult næb med sort spids. De har ikke knopsvanens S-bøjede hals, men holder halsen strakt lodret og hovedet vandret. Yngler i det nordlige Skandinavien og i Sibirien. Næsten lydløse vingeslag.

Pibesvane - mindre og mere kompakt end sangsvanen.Yngler i Sibirien.

Knopsvane - den største. Orange næb og S-bøjet hals. Yngler i Danmark.

 

Se de fascinerende fotos af sangsvanerne - klik på fotoet.

 

Fotoworkshop en vinterdag:

For nybegyndere: Fotoworkshop med dit spejlrefleks- eller systemkamera 

Vi tager ud i naturen fra morgenstunden og finder de gode vintermotiver. Vi ser fugle, kystnatur, havne- og vintermotiver. Du får råd og vejledning under turen og hjælp til at bruge de forskellige indstillinger på dit eget kamera (husk at læse brugsanvisningen inden turen). Vi vil specielt interesse os for vintermotiver, sne, is etc. som kan være vanskelige – alt med kyndig vejledning af naturfotografen. Turen er tilrettelagt for nybegyndere, med et spejlrefleks- eller systemkamera med udskiftelig optik. Har du et Nikon SLR kan du prøve forskelligt optik. Har du et almindeligt digital kamera og lysten til at fotografere, kan du med fordel deltage og lære hvordan du tager vinterbilleder.

 

Formiddagstur. Vi starter kl. 9 fra P-pladsen og går langs noret. Snart er vi oppe ved en pragtfulde udsigt, hvor vi nyder morgensolen over Noret og Lillebælt. Vi går ud langs bugten, hvor vi ser svaner og andre svømmefugle i Lillebælt. Overalt finder vi de aktuelle motiver. Tilbage til havnen hvor vi varmer os ved den medbragte kaffe. Turens længde er ca. 3 timer (4 km) alt efter de aktuelle vejrforhold.

 

Tid: Næste tur bliver en hverdag i den kommende vinter, men selvfølgelig kun hvis vi får rigtig vinter :-), så det afhænder af vejret. Datoen fastsættes med kort varsel, ca. 8 -10 dage før. 

Få besked, opgiv navn, adresse og telefonnr., tilmeld dig her.

 

Medbring: Vinterstøvler, varmt tøj, siddeunderlag, fotoapparat, brugsanvisning til kamera og varm kaffe/kakao etc.

 

Mødested: Parkeringspladsen Hejlsminde havn.

 

Pris: 185 kr./person. Betales ved turens start. Der er max. plads til 12 personer. Prisen er inkl. artiklen "Guide til de gode vintermotiver", som du får tilsendt med mail efter turen.

 

Tilmelding: Tidspunktet følger med kort varsel. 

 

Nyhedsbrev: Tilmeld dig og få det næste nyhedsbrev - klik her.

 

 

Naturguider.dk • Ejsbølvej 23 • 6100 Haderslev

naturguider.dk