"Sne- og Vinterbilleder" - workshop med dit eget spejlrefleks kamera 

En vinterdag for nogle år siden var der 250 sangsvaner i Hejlsminde Bugt. De stod som flotte silhuetter på isen eller sejlede majestætisk rundt i tågen mellem isflager.

Når landskabet er hvidt stiller det særlige krav til kreativitet og indstilling af kamerateknikken. På denne fotoworkshop får du ideer og tips til at tage kontrol over eksponering, fokus og hvidbalance, så du er sikret  vinterens pletskud. Hvis vi er heldige, er der måske også svaner i år.

 

Vælg selv hvidbalance: Ved at indstille hvidbalancen manuelt kan du meget præcist justere, hvor blålige eller gullige dine billeder bliver.

Tjek på histogrammet: Snebilleder er meget svære at vurdere på skærmen. Her skal du tjekke histogrammet for både lysbalance og farvefordeling.

Vinterindstilling: I sne bliver lysmåleren snydt og undereksponerer billedet.

 

Se flere vinterbilleder - klik på fotoet.

 

Fotoworkshop i vintermånederne

Sne- eller grønne vintermotiver, prøv et objektiv og få mine "Foto tips" med hjem

Vi tager ud i naturen fra morgenstunden og finder de aktuelle vintermotiver. Vi fotograferer fugle, kystnatur, havne- og vandmotiver. Du får råd og vejledning under turen og hjælp til at bruge de forskellige indstillinger på dit kamera. Har du et Nikon SLR får du mulighed før at prøve mine objektiver – alt under kyndig vejledning. Efter turen får du "Vinter Foto Tips" tilsendt.

 

Formiddagstur: Vi starter tidligt fra P-pladsen og går langs noret. Snart er vi oppe ved den pragtfulde udsigt, hvor vi nyder synet af de mange vandfugle etc. i Noret og Lillebælt. Vi går ud langs bugten, hvor vi ser svaner og andre svømmefugle i Lillebælt. Overalt finder vi de aktuelle motiver og jeg hjælper med at foretage de korrekte indstillinger på dit kamera.

Derefter kører vi ud til fugletårnet hvor vi slutter. Kaffen drikker vi undervejs. Tag gerne et rundstk. eller lign med.

Turens længde er ca. 3 timer alt efter de aktuelle vejrforhold.

 

Tid: Sidste vinter var grå og grøn, men vi prøver en dag i den kommende vinter. Datoen fastsættes med kort varsel, ca. 5 - 10 dage før og det bliver tidligt på formiddagen. Få besked, opgiv navn, adresse og telefonnr., tilmeld dig her.

 

Medbring: Støvler, fotoapparat, evt. telelinser, brugsanvisning til kamera,  og varm kaffe/kakao, kiks eller lign etc.

 

Mødested: Parkeringspladsen Hejlsminde havn.

 

Pris: 185 kr./person incl. mine fototips til gråvejr, tåge o.l. tilsendt efter dette workshop. Beløbet betales ved turens start. Børn under 12 gratis.

 

Tilmelding: Reserver en plads nu og vær sikker på at komme med. Der er max. plads til 12 personer. Reserver her. Skriv "Fotoworkshop Vinter"  og husk at opgive navn, telefonnr. og kameramærke. Du kan også sende mig en SMS på 30 42 28 24.

 

Nyhedsbrev: Tilmeld dig og få det næste nyhedsbrev - klik her.

Ønsker du at jeg arrangerer en workshop, aftentur, halvdagstur eller andet, kan du kontakte mig på telefon 30 42 28 24.

 

 

Naturguider.dk • Ejsbølvej 23 • 6100 Haderslev

naturguider.dk